De frivillige i Ry Golf
Vi lever af
Vores frivillige
Hos Ry Golf er vi dybt afhængige af drivkraften fra vores frivillige i klubben. Vores medlemmer, medarbejdere og bestyrelse deler en fælles interesse i at sikre, at klubbens bygninger, bane, træningsområder og udendørsarealer er pæne, ryddelige og velholdte.
Selvom vores ansatte gør deres bedste for at opretholde dette, kan de ikke klare det alene. Derfor er der behov for frivillige kræfter til at hjælpe med mange praktiske opgaver, samt tage en aktiv rolle i klubbens udvalg.
De frivillige i klubben bidrager dermed væsentligt til at Ry Golf kan forblive en af områdets bedste golfbaner.
Mulige arbejdsområder
Som frivillig ved Ry Golf har du rig mulighed for at sætte dine kompetencer og interesser i spil. Vi har en række udvalg som varetager forskelligartede opgaver, der alt sammen skal sikre, at vi kan tilbyde vores medlemmer og gæster en fantastisk golfoplevelse.
Du kan læse mere om vores frivillige udvalg herunder, samt hvilke opgaver de varetager. Vil du høre mere om det, at være frivillig ved Ry Golf, er du altid velkommen til at kontakte os.

Turneringshjælp
At deltage i turneringer er en væsentlig del af, at spille golf. Udover den sportslige konkurrence, skal turneringerne også give mulighed for at skabe fællesskab medlemmerne imellem.
Som frivillig arbejdes der med planlægning af turneringsplan og afvikling af turneringerne.

Banevedligeholdelse
Udvalget for banevedligeholdelse spiller en vigtig rolle i, at sikre optimal vedligeholdelse af banerne, i samarbejde med klubbens greenkeepers.
De frivilliges opgaver spænder bredt fra, at sikre vores udlejningsbuggies serviceres, at vi har gode, spilbare teesteder til vedligeholdelse af bunkers.

Baneservice
Som en del af baneservice, er det din fineste opgave, at sikre så mange som muligt får mest ud af deres golfrunde, samt at klubbens og golfspillets regler overholdes.
Udvalgets frivillige skal sørge for et godt flow på banen, sikre at spillerne har bekræftet, samt yde service til medlemmer og gæster.

Klubhusarbejde
Klubhuset er hjertet på vores golfbane, og vi arbejder altid på at tilbyde et indbydende mødested for medlemmer og gæster.
Klubbens frivillige er med til at sikre, at der altid er pænt i og omkring klubhuset. Hvad end du kan svinge kosten eller passe vores blomsterkasser, kan du gøre en forskel.

Begynderhjælp
For nybegyndere er hjælpen fra garvede golfere helt essentiel. Som en del af vores begynderhjælp, er du med til at hjælpe nye spillere godt i gang med golfsporten.
Opgaverne omfatter blandt andet afvikling af onsdagsturneringer på vores Pay & Play-bane, samt rekruttering af nye medlemmer til f.eks. Golfens dag.

Sociale arrangementer
Som medlem hos Ry Golf er ikke bare golfen, men fællesskabet, i centrum. Golf skal være for alle, og der skal være plads til alle i vores fællesskab.
Udvalget for sociale arrangementer planlægger og afvikler forskellige sociale arrangementer for klubbens medlemmer. Det kan f.eks. være tapasaften eller virksomhedsbesøg.

Sponsorater og fundraising
Hos Ry Golf er vi afhængige af støtte fra vores sponsorer, for at sikre en god udvikling af vores baner, områder og golfklubben generelt.
Det frivillige udvalg hjælper vores administration og bestyrelse med at opsøge potentielle sponsorater samt søgning af relevante fonde.

Juniorer
En god start på golfspillet er essentielt for enhver spirende juniorspiller. Her arbejder vi hos Ry Golf med at inspirere og træne de nye, unge golfhåb.
Vores juniorudvalg går forrest i, at planlægge og gennemføre spændende aktiviteter for vores juniorer, som fremmer deres træning og kærlighed til golfen.
Vi søger frivillige

Ry Golf søger frivillige til en række spændende opgaver!
Har du tid og lyst til at hjælpe med banepleje, baneservice (kontrol af spilleafgifter), renovering af banen, ungdomsarbejde, pasning af klubhuset eller markedsføring? Vær med til at styrke vores fællesskab og skabe fantastiske oplevelser for alle medlemmer.
Din indsats gør en forskel!