Besøg Danmarks mest spændende golfbane
Gæster & Ophold
Vi byder hver dag gæster velkommen hos Ry Golf, hvor I kan nyde en runde golf på vores helt suveræne baner. Kvickly Pay & Play-banen er perfekt for både nybegyndere og mere rutinerede spillere. Den byder på aflange greens og udfordrende par 5-huller, hvor du for alvor kan teste din driver.
Som gæst med DGU-kort kan du også opleve vores fantastiske 18-hullers AVK-bane, der byder på en udfordrende og nytænkende tur rundt i vores naturskønne område.
Pay & Play
En golfbane for alle

Når du som gæst lægger vejen forbi Ry Golf, bliver du mødt af en helt unik bynær golfbane, placeret i et skønt naturområde med søer og skov, og kort afstand til Ry. Vores 9-hullers Pay & Play-bane er omkranset af skoven, og skabt til både nybegyndere og rutinerede spillere.
Vi byder alle gæster velkommen på vores populære Pay & Play-bane, om du har DGU-kort eller aldrig før har slået til en golfbold. Banen byder på par 3, par 4 og par 5-huller, hvilket er ret unikt for denne type bane. Netop derfor kan den udfordre enhver rutineret golfspiller, mens de aflange greens gør det nemmere at holde bolden på greenen, til gavn for nye golfspillere.
GreenFee
I Ry Golf arbejder vi med differentierede priser, alt afhængig af tidspunktet hvor du ønsker at spille. Den aktuelle pris fremgår på GolfBox eller www.bookgolf.dk, hvor du også booker din tid.
På AVK-banen er der 33 % rabat ved gæster i egen bold (fuldtidsmedlem). Gælder ikke gæster med flex medlemskab.
AVK-banen, 18 huller
kr. 225 - 450,-
KVICKLY Pay & Play, 9-hullers bane
kr. 150 - 180,-
Leje af golfbiler & udstyr
Nyd din golftur hos Ry Golf til fulde, og undgå at slæbe dit udstyr rundt på banen. Når du lejer en golfbil eller trolley er du sikret ekstra komfort på din golfrunde.
Vi tilbyder også leje af golfudstyr, når du besøger os, men ikke har eget udstyr med. Udlejning sker gennem vores GolfMore stander.
Velkommen til
Café Kildebjerg

Når du besøger Ry Golf kan du også lægge vejen forbi Café Kildebjerg, og nyde lidt lækkert mad eller en forfriskning, med udsigt til vores smukke golfbane. Caféen serverer alt fra sprøde pizzaer og burgere til friske salater. Du kan også nyde en kold fadøl eller en kop varm kaffe på terrassen.
Café Kildebjerg tilbyder også take away, hvis du hellere vil tage maden under armen, og nyde den hjemme.
Se aktuelle åbningstider og menukort på Café Kildebjergs hjemmeside.
Hotel & Overnatning
Når én runde ikke er nok
Knudhule Badehotel
Kun 5 minutter fra Ry Golf finder du det skønne Knudhule Badehotel. Her er der god mulighed for afslapning og hygge, med udsigt til skov og sø.
Når golfturen skal udvides til mere end bare én dag, har du her mulighed for at tage en overnatning, og få ekstra meget ud af dit ophold. Med en overnatning tæt på kan du nyde vores fantastiske 18-hullers bane i ro og mag, prøve kræfter med vores 9-hullers Pay & Play-bane eller måske kaste dig ud i begge baner.
Med en overnatning i Ry kan du foruden din golfrunde også opleve noget af det smukkeste natur i Danmark.

Praktisk info
For dig, som er ny i golf
Driving range
På vores store driving range kan du teste din golfarm for fuld hammer. Her er der rig mulighed for at prøve de forskellige jern af, og få en følelse af, at slå til en golfbold.
Bolde trækkes i automaten ved driving range.
Priser:
28 bolde: kr. 20,-
48 bolde: kr. 30,-
Faciliteter
I klubhuset finder du omklædningsfaciliteter, bad og toiletter. Den store parkeringsplads med gratis parkering ligger sammen med klubhuset.
Det er tilmed muligt at købe mad og drikke i vores café. Uden for åbningstiderne kan der købes drikkevarer i selvbetjeningen.
Hunde i snor er tilladt på alle baner. Husk at samle evt. efterladenskaber op.
Beklædning
Du behøver ikke investere i hverken golfsko eller golftøj. Mød blot op i hensigtsmæssig, behagelig påklædning. Det er dog ikke tilladt at spille i bar mave eller tanktop.
Golfudstyr
Det er muligt at leje golfbag med nødvendige køller og jern i klubhuset, via vores Golfmore stander. Maks. to personer må dele ét golfsæt.
Bolde og tees kan købes i golfshoppen eller i GolfMore standeren.
Når du spiller
- Der må maks. være 4 personer på et hold, og maks. 2 personer om ét golfsæt.
- Slå ikke ud fra teestedet før banen er fri.
- Læg opslåede tørv på plads i hullet, og træd den fast – så gror græsset videre.
- Hvis bolden lander hårdt på greenen efterlader den et mærke. Dette mærke skal rettes op med en pitchfork. Spørg evt. vores personale til råds.
- Råb “FORE” hvis din bold har retning mod en anden spiller på banen.
- Pas på og dæk dit hoved, hvis andre råber “FORE”.
- Maks. 10 slag pr. hul.
- På greens anvendes kun putter.
- Golfvogne må ikke trækkes henover greens og teesteder.
- Greenkeepere har fortrinsret – vis hensyn.
Du er altid velkommen til at hive fat i vores personale eller baneservice, som står klar til at hjælpe dig godt i gang eller videre.
Booking af tid
Du kan booke tid på banen gennem GolfBox app’en eller via standeren som findes i klubhuset.
Har du ikke adgang til GolfBox er det også muligt at booke tid på Pay & Play-banen via bookgolf.dk.